Den socialmedicinske funktion i kommunen og på revalideringscenter
Indledning

Socialmedicinsk Enhed (SME) blev etableret i 1997 og har siden betjent revali­deringscentre og nordjyske kommuner med psykolog- og lægefaglig konsulent­bistand. Socialmedicin bygger på en helhedsorienteret menneske- og sygdomsforståelse. Formålet med det kliniske arbejde indenfor socialmedici­nen er at bevare eller udvikle bedst mulig funktion på trods af helbredssvækkelse på grundlag af en samlet biologisk, psykologisk og social analyse.   SME’s funktion kan være at afdække, beskrive, udvikle klientens ressourcer ud fra en hel­hedsbetragtning (bio-psyko-social referenceramme) og medvirke til at opstille en handleplan, der sigter på størst mulig grad af selvfor­sørgelse. Endvidere kan formålet med at inddrage SME i en sag være at bibringe såvel klient som kommune et klart billede af, hvor­ledes sygdom, psykologiske og sociale forhold influerer på arbejdsevnen samt afdække og pege på eventuelt behandlingsbehov og udviklingsmuligheder.­ Samtidig kan SME’s viden om både det primære og sekundære sundhedsvæsen være medvirkende til at bedre samarbejdet mellem de forskellige sektorer.    

I de følgende er beskrevet de funktioner læger og psykologer i øjeblikket varetager, men samtidig indeholder kataloget også funktioner under udvikling. Funktionerne beskrives i 4 hovedgrupper:

1. Individuelle samtaler

 Socialmedicinsk samtale

  • Anvendes når der er behov for vurdering af uafklarede, komplekse helbreds­mæssige forhold, ofte i forbindelse med et forløb på et revalideringscenter. Under samtalen tages der udgangspunkt i klientens sygdoms-beskrivelse og oplevelse af begrænsninger. De helbredsmæssige forhold afklares, herunder om der skal indhentes yderli­gere undersøgelser og/eller om der er flere behandlingsmuligheder. Der reflekteres over sygehistorien og man søger at sætte fokus på klientens muligheder og ressourcer. Journalen er systematisk og overskuelig og sammenfatter hel­bredsmæssige og sociale forhold. Det beskri­ves hvordan helbredstilstanden indvirker på funk­tionsevnen og forslag til en socialmedicinsk handleplan opstilles.  

Klinisk psykologisk undersøgelse

  • Anvendes med henblik på at give en grundig indsigt i klientens samlede situation og vurderingen vil søge at fokusere på muligheder.  Under samtalen tages der udgangspunkt i klientens oplevelse af sin situation. Livshistorien og sygdomsbeskrivelsen inddrages og man søger at sætte fokus på klientens muligheder/ressourcer. De psykosociale forhold afklares og der tages stilling til, om der skal indhentes yderligere undersøgelser og/eller om der er behandlingsmuligheder. Journalen er systematisk og overskuelig og sammenfatter psykiske, sociale og eventuelt helbredsmæssige forhold og giver revalideringscenter/kommune et godt redskab til yderligere sagsbehandling. Man vil ofte inkludere psykologisk testning af personlig-hedsmæssige og/eller kognitive forhold. Der vil ofte være en tilbagemeldingssamtale med klienten.   

Fokuseret læge eller psykologsamtale

  • Anvendes når der er behov for at belyse afgrænsede helbredsproblemer. Der udarbejdes et kort referat af samtalen samt konklusion.  

Samtale med både læge og psykolog

  • Anvendes, når der er behov for udredning af komplicerede psykosociale og helbredsmæssige problemstillingers indflydelse på funktionsevnen og/eller hvor man skønner, at fællessamtalen kan bidrage til en positiv proces i revalideringsforløbet. Klienten kan bibringes information om lægelige helbredsforhold samt om konkrete psykologiske mekanismer og sammenhænge ved hjælp af psykoedukation. Kan eventuelt følges op af flere samtaler med psykolog. Der udarbejdes referat af samtalen og en fælles konklusion.

2. Deltagelse i møder med andre aktører

  Med deltagelse af klient

  • Rundbordssamtalen er et vigtigt instrument ved etableringen af socialmedicinske handleplaner i de komplicerede og langvarige sagsforløb, hvor mange forskellige fagpersoner er involverede i sagen og kan anvendes både på revalideringscentret og i kommunen. Sagsakter er grundigt gennemgået inden mødet, således at sygehistorien er velkendt. Ved samtalen dannes et overblik over klientens klager over tid og aktuelt, herunder afdækkes såvel fysiske som psykiske forhold og evt. sociale problemer inddrages.  

Uden deltagelse af klient

  • Konsulentbistand fra læge og/eller psykolog, hvor sagen efter gennemlæsning drøftes med socialfaglig medarbejder. Kan anvendes både til konference på revalideringscenter og i kom-mune, hvor helbredsforhold ønskes drøftet med henblik på, om sagen er tilstrækkeligt belyst eller om der er behov for en socialmedicinsk/socialpsykologisk udredning.  

På arbejdspladsen

  • Læge kan deltage i møde på virksomhed før praktik, med henblik på en drøftelse af, om praktikken opfylder skånehensyn eller anvendes i de tilfælde, hvor der arbejdes på arbejdsfastholdelse i den virksomhed, som klienten er sygemeldt fra. 3. vurdering af sagsakter

3. Papirvurdering

  •  Skriftligt notat, hvor oplysninger i sagsakterne gennemgås og der skabes et overblik over helbredsmæssige forhold og psykosociale problemstillinger.  Kan anvendes af læge eller psykolog på revalideringscenter i mindre komplicerede tilfælde efter en forudgående henvisning fra holdleder. Anvendes endvidere i kommunen, hvor skriftlige lægeskøn typisk anvendes i sygedagpengesager, revaliderings -, fleksjobs - , kontanthjælps - og førtidspensionssager.

                                                  

4. Undervisning

  •  Socialmedicinsk Enhed løser undervisningsmæssige opgaver både for fagpersoner og for klienter, sidstnævnte ofte i forbindelse med forløb på en revalideringscenter. Der kan f.eks. være tale om emnerne: Funktionelle lidelser, personlighedsforstyrrelser og kroniske smerter. Undervisningen kan varetages både af læge og psykolog, eventuelt samtidig.  


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 10. marts 2014