Dokumentar 'Sex på recept'

Fra mandag den 1.maj og 6 uger frem viser DR3 dokumentaren 'Sex på recept' som er optaget i Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. 

DR3 har fået adgang til en af de mest tabuiserede afdelinger i sundhedsvæsenet, hvor sexologisk afdeling for første gang åbner dørene og lader et tv-hold filme deres behandlinger. Vi bliver lukket ind i det ellers lukkede behandlingsrum, hvor vi kommer helt tæt på seksuelle tabuer som pornoafhængighed, rejsningsbesvær, manglende lyst og følger af voldtægt. I første afsnit møder vi Anders og Nikoline, som er på Sexologisk Center for første gang. Anders er begyndt at tage kontakt til prostituerede og de mener begge, at hans forbrug af porno har taget overhånd. Vi møder også Line, som er i behandling for smerter under samleje og Jesper, som skal sprøjte sig selv i penis for første gang for at se, om han kan få rejsning efter flere år med rejsningsproblemer.

Første afsnit sendes mandag den 1. maj kl. 21.30-22.00 på DR3. 

Opdateret