Gigtpatienter kan måske droppe medicinen

Indførelsen af nye biologiske behandlingsformer har i de senere år ført til en langt bedre behandling af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt. Det har man også oplevet i reumatologisk speciale. Her har tidlig og intens behandling med tæt kontrol givet så gode behandlingsresultater, at patienter, som før ville være invalideret af deres sygdom, nu kan fortsætte et aktivt liv med kontakt til arbejdsmarkedet.

- Det er virkelig positivt. Den gængse opfattelse har dog været, at den biologiske behandling var livslang. Men nyere forskning viser faktisk, at hos mange leddegigt-, psoriasisgigt- og rygsøjlegigtpatienter kan udviklingen i sygdommen holdes i ro, selv når der drosles ned på medicinen, fortæller Annette Schlemmer, der er forskningsansvarlig overlæge i reumatologisk speciale.

Særligt for psoriasisgigt og rygsøjlegigt er der indikationer på, at den medicinske behandling i nogle tilfælde helt kan standses, uden at sygdommen igen blusser op. Der findes dog ingen entydig dokumentation, og det vil Annette Schlemmer sammen med overlæge Salome Kristensen og ph.d.-studerende Line Uhrenholt gøre op med i et nyt forskningsprojekt.

Ifølge Salome Kristensen er der nemlig gode grunde til at reducere brugen af medicin:

- Medicinen er ikke uden bivirkninger. Der er blandt andet øget risiko for alvorlige infektioner. Hvis vi kan gøre den livslange behandling til en tidsbegrænset kur, hvor man – måske i en periode – slet ikke får medicin, vil man kunne spare patienten for unødige bivirkninger, for ikke at tale om de gener, der er ved at skulle på hospitalet for at modtage behandling.

Den vigtige patientinddragelse

Line Uhrenholt skal som ph.d.-studerende stå for indsamling og behandling af data i projektet, der er planlagt til at køre over de næste godt og vel tre år. Hun fortæller, at en styrke ved projektet er, at patienterne får medindflydelse på nedtrapningen og selv skal være med til at sætte tempoet:

- I de eksisterende studier har man fulgt en fastlagt plan for nedtrapningen uden at tage højde for patienternes individuelle ønsker og behov. Vi ved, at mange er utrygge ved at skulle ændre en behandling, som de synes fungerer, og det forholder vi os til ved også at tage hensyn til patienternes tilfredshed undervejs.

Forskergruppen håber, at studiet vil kunne hjælpe med at afklare, hvordan man bedre kan udnytte biologisk behandling, således at patienterne får den dosis, de har behov for og i den periode, der er behov for det.

- At vi, for hovedparten af patienterne, tænker biologisk behandling som en kur ”man kan hoppe ind og ud af” – og ikke som i dag, en livslang behandling, forklarer Annette Schlemmer.

Projektet har netop fået bevilget 2.8 mio. kr. i støtte fra Regionernes Medicinpulje. Foruden Aalborg Universitetshospital deltager også Regionshospitalet Silkeborg og Odense Universitetshospital i projektet..