Upræcis målemetode står i vejen for bedre behandling af ørelidelser

Som ørekirurg møder Michael Gaihede fra Øre-Næse-Hals-kirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital hver dag patienter med tilstande, der har at gøre med, at de har eller har haft undertryk i mellemørerne.

-  80% af dem, vi opererer, er på en eller anden måde besværet af følgetilstande til undertryk i mellemøret. Og en del af dem, som har haft dræn i, da de var yngre, har fået et permanent hul på trommehinden, fortæller han.

For at kunne forstå den nøjagtige sygdomsudvikling bag undertryk i mellemøret, er det vigtigt, at lægen kender de nøjagtige tryk. Den såkaldte ”golden standard” er at måle trykket ved hjælp af en metode, som hedder tympenometri, hvor målingen foretages via øregangen. Metoden er internationalt anvendt og udviklet på pionérarbejder i Danmark i 1950’erne.

- Hvor tympanometri i sin tid mest er undersøgt på raske med normale mellemører, så har vores forskning har imidlertid vist, at metoden er temmelig unøjagtig særligt på syge ører. Der måles alt for høje undertryk netop hos de patienter, hvor de nøjagtige værdier er allermest vigtige for at forstå sygdommene. Samtidig er den heller ikke velegnet til at måle trykkets variationer hos en patient over længere tid, siger Michael Gaihede, der i sommer forsvarede sin ph.d. om netop dette emne.

Mange får dræn

- I forhold til små børn med væske i mellemøret, betyder målemetoden noget for sygdomsopfattelsen. Hvis man kender de præcise forhold, kan man sige, om det er en ren trykpåvirkning, hvor det eustakiske rør er stoppet til, og medfører at et undertryk opbygges, som giver væske i øret, eller om det er en ren inflammationsreaktion.

I dag når omkring en tredjedel af alle børn at få isat dræn i ørerne mere end én gang. Mange af dem når også at få dræn i anden gang, men ifølge Michael Gaihede kan væsken på mellemøret skyldes andet end blot en dysfunktion i det eustakiske rør.

- Hvis det bare er en trykpåvirkning, så giver det god mening at sætte et dræn i, men er det overvejende en inflammationsreaktion, så bør man måske behandle det anderledes, påpeger han.

Kan have betydning for operationsvalg

Michael Gaihede fortæller, at præcise målinger også er afgørende i de ørekirurgiske tilfælde, hvor det er nødvendigt at genopbygge en ny trommehinde på patienterne.

- Vi har en patientgruppe, som i barndommen har haft nogle forløb med gentagende mellemørebetændelser. De har ofte nogle svære følgetilstande, og mange må genopereres flere gange, fordi trommehinden på grund af undertrykket bliver ved med at trække sig indad.

I disse tilfælde kan ørekirurgerne vælge at genopbygge trommehinden af et kraftigere bruskmateriale, som bedre kan modstå undertrykket. Det betyder imidlertid, at man må gå på kompromis med de akustiske forhold, som er af betydning for overførsel af lyd til indre øre.

Afprøver ny målemetode

- Det er langt mere præcist, fordi man kan måle trykket inde i selve mellemøret i stedet for at gøre det via øregangen, og vi opsamler data over hele døgn. Vi håber på, at vi hermed får adgang til nogle data, som med tiden kan hjælpe os til en dybere forståelse af mekanismerne omkring trykregulering i mellemøret og dannelsen af undertryk, slutter Michael Gaihede.