Nordjyske patienter skal føle sig trygge

Overenskomsten med de praktiserende læger er nu opsagt, og det betyder, at de nordjyske patienter skal forholde sig lige præcis, som de plejer. Information til borgerne på www.rn.dk.

På Region Nordjyllands hjemmeside www.rn.dk kan borgere og patienter få information om situationen med de praktiserende læger. Siden skal give dem svar på nogle af de spørgsmål, som de kan have ovenpå den seneste tids debat i medierne. 

- Vi ønsker at tage patienten i hånden og sikre, at patienterne får korrekt og hurtig information. Vores opgave er at skabe tryghed for de nordjyske borgere og patienter, siger sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen. 

Opsigelsen af overenskomsten betyder som udgangspunkt ingen forandringer for nordjyderne, som fortsat vil kunne konsultere deres praktiserende læge, lægevagten og akutmodtagelserne. 

Yderligere informationer

 På www.rn.dk kan borgere og patienter hente opdaterede informationer om den aktuelle situation.

Opdateret