Referencehåndtering

Medicinsk Bibliotek tilbyder hjælp og vejledning til håndtering af referencer. Både i forbindelse med artikelskrivning og når du skal holde et overblik over hvad der findes inden for et bestemt emne.
Der findes grundlæggende to årsager til at anvende referencehåndteringsværktøjer.

Hvis du er ved at skrive en artikel og skal have styr på hvilke referencer du anvender, hvordan de ser ud i teksten og i litteraturlisten.

Hvis du er i gang med at læse en stor mængde artikler, og skal have styr på hvad der findes af litteratur inden for et givent emneområde.

Ansatte på hospitalerne i Region Nordjylland har adgang til systemerne EndNote og Mendeley, og Medicinsk Bibliotek tilbyder introduktioner til brug af de to systemer.