Ældres knogleskørhed overses

På Aalborg Universitetshospitals osteoporoseklinik har man i en årrække holdt øje med, hvem der henvises for at blive skannet for knogleskørhed, hvilke risikofaktorer de har, deres alder med videre. 8.000 patienter senere taler tallene deres tydelige sprog: det er særligt kvinder omkring overgangsalderen, der bliver undersøgt. Det er en skam, mener forskningsansvarlig overlæge på Geriatrisk Afdeling, Stig Andersen. Hans forskning viser nemlig, at alder alene er den største risikofaktor for knogleskørhed.

- Der har været rigtig stort fokus på, at kvinder omkring overgangsalderen skulle blive skannet for knogleskørhed. Det er fint, men det er jo ikke dem, der oftest går og brækker hofter og får invaliderende sammenfald i ryggen, fortæller han.

Stig Andersens erfaring fra Geriatrisk Afdeling viser, at personer med en dåbsattest, der har mere end 80 år på bagen, er særligt udsatte for alvorlige knoglebrud. Og har de først pådraget sig et hoftebrud, ender de i mange tilfælde på plejehjem, hvis ikke de dør i løbet af den første måned efter bruddet.

- Det er vi nødt til at blive bedre til at forebygge. Et hoftebrud med efterfølgende plejehjemsanbringelse er ud over at være en væsentlig forringelse af folks livskvalitet også forbundet med enorme udgifter for samfundet, forklarer Stig Andersen og tilføjer:

- Når man bliver henvist til en skanning for knogleskørhed, er det jo typisk fordi, man opfylder én af de risikofaktorer, der er udpeget for sygdommen. Og her er alder simpelthen en overset risikofaktor. Der er fokus på tidlig overgangsalder, for lidt sollys, at man drikker for lidt mælk eller arvelige forhold. Men vores forskning viser faktisk, at alder over 80 er den allervigtigste risikofaktor.

Ingen logisk forklaring

Ifølge forskeren er der ikke nogen logisk forklaring på, at færre ældre skannes – for de kendte risikofaktorer betyder præcis det samme for risikoen for knoglebrud som deres yngre medborgere.

- Vores forskning viser, at betydningen af risikofaktorerne ikke ændrer sig, om man er ung eller gammel, så det gør jo ikke grunden til at skanne de ældre, mindre.

Stig Andersen mener, at skanningerne er et vigtigt værktøj for at kunne vurdere, hvem der har brug for at behandling for knogleskørhed. Udfordringen er blot at få mindet de ældre om, at de også skal huske at blive tjekket.

- De yngre er typisk lidt mere opmærksomme på, at de kan lide af knogleskørhed. Kvinder, som har passeret overgangsalderen, går måske til deres læge for at blive tjekket, men de ældre er ikke i samme grad opmærksomme på, at bare det at være fyldt 80 er en betydningsfuld risikofaktor, fortæller Stig Andersen.

Han forestiller sig, at et automatisk tilbud om skanning til alle personer over 80 år, kunne være en løsning:

- Vi ved, hvor omkostningstungt eksempelvis en brækket hofte er for samfundet, så samfundsøkonomisk kan det meget vel vise sig at være en god forretning at sørge for at tilbyde de ældre over 80 at blive undersøgt. Bare fordi man er gammel, skal man jo ikke misse chancen for behandling, slutter Stig Andersen.