Træning hjælper artrosepatienter

Med den rette træning og motion kan smerter i knæene som følge af artrose holdes i skak og dermed forbedre livskvaliteten for de, der er ramt af folkesygdommen. Det viser et ph.d.-studie fra Aalborg Universitetshospital.
- Vores studie har vist, at man ved at kombinere træning, vægttab og uddannelse får en stor effekt på smerte, funktion og livskvalitet hos patienter med moderat til svær artrose, siger forskeren bag ph.d.-studiet, Søren Thorgaard Skou, fysioterapeut og postdoc ved Aalborg Universitetshospital.

I studiet blev artrosepatienter sat til at træne hårdt med en fysioterapeut to gange om ugen i 12 uger, hvor de samtidig fik hjælp til at designe kosten rigtigt.

Resultatet var, at patienterne havde færre smerter og dermed brug for mindre smertestillende.

- Vores resultater viser, at det selv hos patienter med svær artrose er gode resultater af denne behandling, siger Søren Thorgaard Skou, der anbefaler at patienter med ondt i knæ og hofter henvises til træning og uddannelse, samt evt. vægttab, før man så meget som overvejer at operere. Resultatet var, at patienterne havde færre smerter og dermed brug for mindre smertestillende.

- Vores resultater viser, at der selv hos patienter med svær artrose er gode resultater af denne behandling, siger Søren Thorgaard Skou, som anbefaler, at patienter med ondt i knæ og hofter henvises til træning og uddannelse, samt evt. vægttab, før man så meget som overvejer at operere.

Se mere om forskningsprojektet på TV2's hjemmeside, der søndag den 17. maj bragte et indslag om Søren Thorgaard Skous forskning.

Opdateret