Book selv tid til røntgen

Hvis din læge har henvist dig til røntgenundersøgelse, har du mulighed for selv at bestille en tid på booking.rn.dk. Så bestemmer du selv, hvornår det passer dig bedst. Du skal have en e-boks og være tilmeldt NemSMS.

Disse undersøgelser kan du selv bestille tid til

Hvis din læge har henvist dig til en af de følgende undersøgelser, kan du selv bestille en tid på booking.rn.dk.

  • Hjerte og lunger
  • Hånd og håndled
  • Fod og fodled
  • Bækken og hofter
  • Over- og underarme
  • Skulder
  • Underben
  • Lårben
  • Knæ

Du kan kun få foretaget 1 undersøgelse.

På Aalborg NORD foretages kun undersøgelser af hjerte og lunger.

Du skal bruge dit MitID for at logge ind på booking.rn.dk.

 

Du skal vente 1 dag fra dit besøg hos lægen

Før du kan bestille tid, skal din læge have henvist dig til webbooking, og hospitalet skal have behandlet henvisningen. Derfor går der cirka 1 dag, fra du har været ved lægen, og til det er muligt at bestille tiden.

Er du tilmeldt NemSMS, vil du modtage en SMS-besked, når vi har gjort klar til, at du kan booke din tid. Du kan også tilmelde dig NemSMS på borger.dk/nemsms.

 

Bestil tiden inden for 5 dage

Har du ikke selv bestilt din tid senest 5 dage efter, at du har været ved lægen, booker vi den næste ledige tid til dig på det hospital, der har kortest ventetid. Ønsker du selv at vælge tid og sted, er det altså en god idé selv at bestille.

 

Hospitalerne du kan booke til

Du kan få lavet røntgenundersøgelser på hospitalerne i:

  • Hobro
  • Farsø
  • Thisted
  • Aalborg Nord

Det vil fremgå af booking.rn.dk, hvornår hvert hospital har ledige tider, som du kan booke.