Når du har fået fjernet din prostata pga. prostatakræft, kan du i en kortere eller længere periode have behov for absorberende indlæg, hvis du har svært ved at holde på urinen.
Du kan selv bestille disse, så længe du har behov for det – dog højst et år efter operationen.
Du skal sende en mail til centrallageraalborgkontor@rn.dk
Skriv Cirkulærekøb, rekv.nr. 11511 i emnefeltet.
Mailen skal indeholde:
Følgende indlæg kan bestilles:
Har du ikke mulighed for at sende en mail, skal du ringe til Centrallageret
Tlf. 97 64 85 10
Hverdage kl. 8.00-15.00
Når du er kommet hjem til Færøerne efter din operation i Danmark, skal du kontakte hjemmeplejen i din kommune for at bestille indlæg eller bleer.
Her finder du kontaktoplysninger på hjemmeplejen i de færøske kommuner:
Hos enkelte patienter kan der være en øget risiko for blodpropper i benenes blodkar på grund af musklernes inaktivitet under operationen. Er du i risiko for dette, skal du have en indsprøjtning med blodfortyndende medicin efter operationen.
Den gives i maveskindet eller i låret i en vinkel på 45-90 grader. Hvis du skal have den, opfordrer vi dig til, at du selv foretager indsprøjtningen, da du skal fortsætte med det de næste 2-4 uger. Du skal helst tage medicinen på cirka samme tidspunkt hver aften.
Vi vejleder dig i, hvordan du gør, men du kan også se en videovejledning.
Hvis du ikke selv kan tage indsprøjtningen, kan vi bestille en hjemmesygeplejerske til at gøre det. Lægen vurderer, hvor længe du skal have indsprøjtningen.
Medicinen får du med hjem ved udskrivelsen.
De første dage efter operationen kan du opleve smerter i skuldrene. Det skyldes, at du under operationen har været lejret med hovedet nedad og hvilet på skuldrene, samt at den luft, der er pumpet ind under operationen, stiger til vejrs, når du kommer på højkant.
Smerterne fortager sig efter nogle dage. Du får Bonyl® udleveret. Bonyl® er smertestillende medicin, der hjælper på disse smerter. Du kan også prøve at lægge en varmepose på skuldrene. Det ved vi erfaringsmæssigt virker. Det er samtidig godt, hvis du sørger for at bevæge dig.
Du vil have 5-6 små sår på din mave. Sårene er lukket med clips. De første dage efter operationen vil du formentlig opleve smerte omkring sårene. Derfor får du Paracetamol og Bonyl® under indlæggelsen. Bonyl® udleveres til de første 3 dage efter operationen, da vi anbefaler, at du fortsætter med at tage dette på grund af den smertelindrende effekt, men også fordi Bonyl har en infektionshæmmende effekt. Vær opmærksom på infektion og reagér, hvis du får smerter på grund af infektion i sårene.
Du skal ikke have plaster eller forbinding over dine sår, efter at du er kommer hjem, medmindre det siver fra såret eller tøjet generer sårene. Du må gerne bruse sårene over, når du går i bad. Sårene duppes tørre med et håndklæde. Husk at skifte håndklædet minimum hver anden dag. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, før sårene er helet og kateteret fjernet. Opstår der kraftig sivning fra sårene, skal du kontakte Urologisk Sengeafsnit 10. Du finder kontaktoplysningerne her: [Link til Urologisk Sengeafsnits kontaktside]
Husk at bestille tid ved din egen læge til at få fjernet clipsene. Clipsene skal fjernes cirka 10 dage efter operationen, medmindre andet er aftalt.
Her ser du den tang, som din egen læge bruger til at fjerne clipsene.
Nogle patienter generes af kateteret. Kateteret er et fremmedlegeme, som blæren forsøger at skubbe ud. Blærekramper opleves som turvise smerte i blæren. Smerterne varer få minutter, og samtidig kan der løbe urin ud ved siden af kateteret.
Blærekramper kan være ubehagelige, men de er ikke farlige. Desværre kan vi ikke forhindre, at de kan opstå. Hvis de opstår, så prøv at slappe af, indtil de er overstået. Du kan eventuelt lindre smerterne med en varmepose, da varmen får blæremusklen til at slappe af.
Du kan købe Paracetamol 500 mg på apoteket og tage 2 tabletter 4 gange om dagen. Du skal tage Paracetamol sammen med Bonyl®, som udleveres af sygeplejersken, når du bliver udskrevet.
Det er vigtigt, at du følge den smertebehandlingsplan, der er lagt ved udskrivelsen, så du ikke risikerer at få yderligere smerter.
Maven og tarmene kan gå i stå de første 3-4 dage efter operationen. Du kan derfor opleve, at du er forstoppet. Det er vigtigt, at du spiser en let fordøjelig kost – gerne varme supper og sveskegrød – og at du drikker godt. Husk at gå nogle ture i løbet af dagen. Vi opfordrer dig til at købe fx Magnesia og indtage 1 gram om aftenen, indtil din afføring er normal.
Det er vigtigt, at du ikke presser afføringen ud, når du er på toilettet, da det kan påvirke sammensyningen af urinrøret og blæren.
Det er normalt, at der kan forekomme blod i urinen de første dage efter operationen. For at kateteret ikke stopper til, er det vigtigt, at du drikker cirka 2 liter om dagen. Hvis kateteret stopper til, skal du kontakte Urologisk Sengeafsnit. Kateteret må ikke fjernes før tid.
Her ser du et eksempel på blod i urinen.
I forbindelse med operationen vil der være lidt blødning. Det overskydende blod vil i løbet af nogle dage optages i det omgivende væv. Blodet vil fordele sig under huden, og hos nogle vil det kunne ses som blå mærker. Hos nogle kan den blå farve strække sig hen over maven og op mod skulderen. Hos andre vil den blå farve trække ned i pung og penis. Det kan tage flere uger, før farven forsvinder.
Patient med blå mærker
Du skal kigge til sårene dagligt. Der kan dannes en smule væske, og dette er helt normalt.
Hvis du oplever ømhed, rødme, varme, hævelse, feber og/eller pusdannelse, kan det være tegn på sårinfektion. Hvis væsken fra såret/sårene bliver ildelugtende, og du får tiltagende smerter og eventuelt temperaturforhøjelse, skal du kontakte din egen læge.
Hvis du er i tvivl, om du har feber, skal du måle din temperatur. Er temperaturen over 38,3, opfordrer vi dig til at kontakte Urologisk Sengeafsnit inden for de første 24 timer.
Hvis du får feber efter 24 timer, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
I de første dage efter operationen vil du muligvis opleve hævelse af ben, hofte, lyske, pung og penis. Fx kan du mærke det ved, at du har svært ved at lukke dine bukser. På grund af tyngdekraften siver væsken til de laveste områder, og det er derfor, du kan opleve, at dine ben og fødder hæver. Det kan føles som spænding, tyngdefornemmelse, ømhed og stivhed. Væsken forsvinder ofte i løbet af nogle dage. Det kan tage længere tid, hvis du har fået fjernet mange lymfekirtler, idet drænage af lymfevæsken forringes.
Inden for de første måneder efter operationen søger kroppen at danne nye lymfekar, så tilbageløbet af lymfe mod hjertet normaliseres.
Du kan afhjælpe hævelsen ved at anvende stramme underbukser og sørge for, at kønsorganerne holdes højt – tænk igen på tyngdekraften. Læg dig fx på ryggen, fremfor at sidde opret.
Hvis dine fødder og underben er hævede, anbefaler vi, at du laver venepumpeøvelser og lejrer benene højt, gerne over hjerteniveau, når du ligger ned.
Nederst i dette informationsmateriale kan du se, hvordan du laver venepumpeøvelser:
Hvis der senere i forløbet opstår hævelse, spændingsfornemmelse eller tyngdefornemmelse i benene eller bækkenområdet, kan det være tegn på lymfødem. Kontakt din egen læge og bed om at blive henvist til en fysioterapeut/lymfødem-terapeut til videre behandling.
Se, hvad du selv kan gøre for at forhindre hævelser, både nu og på længere sigt:
Du vil muligvis opleve, at et område på lårene bliver følelsesløst. Det skyldes, at nogle nervebaner er skåret over, specielt hvis du har fået fjernet mange lymfekirtler under operationen. Det kan tage flere uger, inden det helt går over.
Der kan også forekomme føleforstyrrelser i fingre og arme, og du kan have svært ved at styre dine bevægelser. Dette forsvinder i løbet af få timer eller dage.
Det er almindeligt at opleve træthed efter operationen.
Du kan lindre trætheden ved at:
Efter udskrivelsen skal du til at tage hul på din hverdag igen. Smerter, ubehag og tyngde i underlivet fortæller dig, hvor aktiv du kan være. Kort sagt: mærk efter!
Du skal forvente, at din dag veksler mellem at være i aktivitet og i ro. Når du hviler dig, skal du indimellem sørge for at lægge dig, da det er sådan, du bedst aflaster. Mange synes, at det er aflastende at ligge med en pude under bagdelen.
Du må gerne udføre huslige aktiviteter som fx let rengøring og madlavning. Undgå gulvvask og støvsugning. Andre hårde fysiske aktiviteter samt cykling, skal du vente med de første 4-6 uger.
Du må løfte til smertegrænsen, og du må køre bil, når du er i stand til at træde pedalerne i bund, uden at du har smerter. Hvornår du må genoptage dit arbejde afhænger af, hvor hårdt fysisk arbejde du har.
Det kan være vanskeligt at skifte fra at være kræftpatient den ene dag og til at leve sit liv som før den næste dag. Det er en vedvarende proces, der begynder den dag, hvor du får diagnosen.
Når du er kommet hjem fra hospitalet, vil du formentlig opleve gode dage, hvor humøret er i top, men også dage hvor du er nede i et sort hul.
At blive ramt af kræft er ikke kun en fysisk belastning. Din psyke og tankevirksomhed kan blive påvirket. Det samme kan ske for dine pårørende. Mange er ængstelige og deprimerede i perioder. Andre oplever at blive bange, vrede eller at føle sig ensomme og isolerede. Du kan træne dig selv i at fokusere på det, du ønsker dig og de gode ting i livet, fremfor at fokusere på de eventuelle begrænsninger sygdommen har bragt med sig. Dette kan kræve tilvænning og øvelse. Nogen finder mental styrke ved at gå på arbejde, være sammen med venner og ligesindede, eller ved at få professionel rådgivning.
Det er også normalt at være bange for tilbagefald. Viden og forståelse for sygdommen kan måske give dig en følelse af kontrol over dit helbred, ligesom du vil vide, hvilke alarmsymptomer du skal reagere på. Prøv at acceptere din frygt, og forsøg at fokusere på at finde måder, hvorpå du lettere kan håndtere frygten.
Hvis du oplever, at du har brug yderligere hjælp, end hvad familie og venner kan bistå med, kan du finde relevant rådgivning i afsnittet "Rådgivning og patientforeninger":
Aalborg Universitetshospital, Nord
