Afslutningskonference

Fredag den 2. november 2018 markeres afrundingen af forskningsprogrammet ved en afslutningskonference i Aalborg Kongres og Kulturcenter (se nedenstående)

Forskningsprogrammet Patienten i Front - Forskning i Centrum 2013-18 ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital, har de seneste fem år genereret 53 forskningsprojekter, der alle udspringer af klinisk praksis i Region Nordjylland.

 

Ved konferencen bliver der rig mulighed for at høre om, og få indsigt i resultaterne af, en lang række af de 53 forskningsprojekter, der er igangsat og gennemført, eller fortsat pågår. Med et fælles fokus på inddragelse af patienter og pårørende giver de 53 meget forskellige projekter hver deres bud herpå. Projekterne spreder sig over en lang række aldersgrupper, såvel som vidt forskellige kliniske kontekster, der favner hospitalsafdelinger såvel som kommunale tilbud.

Derudover vil Forskningsleder, professor Erik Elgaard Sørensen give oplæg om erfaringerne med forskningsprogrammet, om forskningsprojekter på tværs af nordjyske hospitaler og primær praksis, og et overblik over den betydning forskningen omkring inddragelse af patienter og pårørende har for klinisk praksis.

 

Vi ser frem til dagen, og håber at I finder interesse i at deltage - sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag den 2. november 2018.

 

 

 

OpslagEarlyWarningUdsendtVersionFebr18

Opdateret