Aalborg er stedet for gulsotforskning

Op mod 60-80 procent af alle nyfødte udvikler gulsot. Normalt forsvinder tilstanden helt af sig selv i løbet af den første leveuge. Men hos en lille gruppe af børnene er der behov for behandling for at undgå skader.

- Omkring 2 procent af børnene har behandlingskrævende gulsot. Gulsot skyldes en høj koncentration af stoffet bilirubin i blodet, men ved at behandle børnene med lys, bliver bilirubinen nedbrudt til lysbilirubiner, der kan udskilles udenom leveren, og børnene bliver raske.

Det fortæller Mette Line Donneborg Roed, der er ph.d.-studerende og forsker i gulsot hos nyfødte i samarbejde med Professor Finn Ebbesen. På Børneafdelingen, hvor hun forsker, har man siden år 2000 indsamlet samtlige data fra laboratorier landet over om børn med svær gulsot. Og Mette Line Donneborg Roed har set på udviklingen – og fulgt, hvordan det går børnene, der modtager behandling.

-  Frem til 2007 så vi, at der var en stigende forekomst af børn med svær gulsot, men heldigvis er kurven siden da knækket. Vi tror, at det til dels skyldes, at vi har været med til at skabe øget opmærksomhed om gulsot, fortæller Mette Line Donneborg Roed.

Den gule fare

Ofte udvikles gulsoten over et par dage, så ifølge Mette Line Donneborg er det vigtigt, at forældre og sundhedsprofessionelle er opmærksomme på, om børnene bliver meget gule.

- I Danmark sender vi børnene hjem fra fødeafdelingerne tidligere og tidligere. Det er vigtigt, at forældrene ved, at de skal henvende sig igen, hvis børnene pludselig bliver meget gule, og at de bliver taget alvorligt, når de så henvender sig.

I Aalborg er det fast procedure at undersøge børnene for gulsot efter 48 til 72 timer i forbindelse med deres hælprøvetest. Her fanger man heldigvis langt de fleste børn, som har brug for behandling, men der er forskellige procedurer rundt omkring i landet.

- Vores database viser, at der siden år 2000 har været 408 børn med et bilirubinniveau over 450 µmol/L, som er dét, vi betegner som svær gulsot. Af dem er 12 af børnene blevet hjerneskadet i forskellig grad, og det er rigtig ærgerligt, når det nu kan undgås, fortæller Mette Line Donneborg Roed.

Kan en anden farve på lyset forbedre behandling?

Ved de hårdest ramte børn, udskifter lægerne blodet, så bilirubinniveauet falder hurtigt, men for de ”let gule” børn, anvendes lys, som nedbryder bilirubinen i blodet. Her lægges børnene i en kuvøse eller vugge, med en lyskilde over barnet, som er forsynet med lamper med en særlig farve på lyset.

- Lige nu ser vi på, om vi ved at justere på farven – altså bølgelængden – kan øge effektiviteten af behandlingen, så vi kan reducere tiden, børnene skal lysbehandles, fortæller Mette Line Donneborg. Dette arbejde sker sammen med forskere fra Stanford Universitet, USA, da der i Danmark ikke er mange forskere, som deler samme indgående interesse for gulsot, som man gør i Aalborg.

Mette Line Donneborg Roed har også undersøgt, om man ved at øge lysintensiteten kan opnå en hurtigere virkning. I lægekredse har man nemlig i mange år diskuteret, om der mon var en øvre grænse for, hvor godt lysbehandling virker, men det har forskerne i Aalborg ikke kunnet påvise.

- Vi har også fundet ud af, at lysbehandlingen virker inde i blodkarrerne og ikke i huden, som man tidligere har troet. Så hvor man tidligere vendte børnene hver tredje time, for at sikre sig at ”for- og bagside” på barnet fik lige meget lys, så lysbilirubinerne blev hurtigt udskilt, har vi nu vist, at det ikke gør nogen forskel.

Gulsotdatabase er en guldmine

Ud over at overvåge omfanget af svær gulsot i Danmark og ikke mindst følge op på, hvordan det går børnene, får forskerne hele tiden nye idéer til, hvordan man kan benytte databasen med de 408 børn.

- Det slog mig, at der var mange børn i databasen, som havde stofskiftesygdommen galaktosæmi, så sidste år fik vi en studerende til at undersøge den sammenhæng nærmere, forklarer Mette Line Donneborg Roed.

I øjeblikket er to andre studerende i gang med at se på, hvornår man bør tage en blodprøve på børnene for at tjekke deres bilirubinniveau, mens to studerende til næste år skal kigge på det, der kaldes ”Glucose-6-phosphate dehydrogenase-mangel” – som er den hyppigste årsag til svær gulsot på verdensplan.

Endelig har forskere fra Blodbanken på Rigshospitalet henvendt sig for at se på, om man allerede under graviditeten vil kunne forudsige, hvilke børn man skal være særligt opmærksomme på. En stor del af børnene har nemlig deres høje gulsotsværdi på grund af, at der er uforligelig blodtype mellem mor og barn.

- Der kommer hele tiden nye, spændende projekter til, og efterhånden er Aalborg kendt på verdensplan for at være stedET, når det kommer til gulsotforskning – og det vil vi gerne fortsætte med at være i fremtiden, siger Mette Line Donneborg Roed.